Sorg og krise

HVAD SKER DER MED ET BARN I SORG?

Hvis en far eller mor dør, eller forældrene bliver skilt, mister barnet nærværet af en voksen, som det er tæt forbundet med, en voksen med ”lys i øjnene”. 

• Et barn kan ikke være i en sorgproces og en udviklingsproces samtidigt.

• At miste en forælder tidligt får betydning for barnet resten af livet. Man hverken kan eller skal fjerne tabet og mindet, men hjælpe barnet til at lære at leve med det.

• Hvis der er en god sorgbearbejdelse, kan det at miste få barnet til at vokse (læringsproces).

• Sker der ændringer i barnets hverdag, f.eks. et sygdomsforløb eller en forestående skilsmisse, er det vigtigt at informere barnet, da barnet ofte ved det ubevidst.

• Barnet har ikke noget overskud.

• Barnet kan påtage sig skyld og ansvar. – barnet beskytter de voksne ved at gå ind og tage ansvaret og glemme sig selv.

• Barnet føler sig ofte ensom i sorgen.

• Barnet føler ofte vrede mod den døde eller mod den forælder, der rejser ved skilsmisse.

• Barnet kan godt virke glad udadtil.

• Barnet kan føle angst f.eks. for:

• selv at dø,
• at miste andre betydningsfulde personer
• det uvisse
• om det stadig er elsket

PÆDAGOGENS ROLLE I FORBINDELSE MED SORGBEARBEJDELSE.

 

Hurtig hjælp = dobbelt hjælp.

• Vi skal hjælpe barnet med at blive i sorgen, og gøre det legalt at vise sorgen og sine følelser.

• Vi skal turde være utilstrækkelige og magtesløse, - vi har ikke magt over livet.

• Vi skal være nærværende og kunne rumme barnets historie og følelser.

• Vi skal lytte til det, barnet reelt siger.

• Vi skal vise forståelse for, at barnet kan have øget behov for nærkontakt til en voksen og give barnet fysisk kontakt.

• Barnet har brug for en person, som ikke er følelsesmæssigt involveret – derfor er pædagogen en vigtig del i barnets sorgbearbejdelse.

• Vi skal samarbejde med og støtte familien.

• Vi kan ikke og skal ikke tage sorgen fra barnet, men give det nye rum/redskaber til at komme videre i livet.

• Børn, der har haft tab, er ofte grænsesøgende, for at finde ud af, om vi har ændret os, eller om vi stadig har de samme regler og grænser. Vi skal derfor være opmærksomme på, at der er forskel på sorgreaktioner og på almindelig grænsesøgning.

• Hvis der i børnehaven er ligestillede børn til det sorgramte barn, skal vi udnytte det ved at knytte bånd mellem børnene.

• Vi skal bl.a. bruge eventyr i arbejdet, da det giver barnets håb medhold, fordi eventyr handler om:

• forløsning

• at det gode vil sejre på et tidspunkt

• Vi skal vide, hvor meget forældrene ønsker, barnet skal vide om den pågældende situation.

• Stuepersonalet skal have mulighed for at tage sig ekstra tid til det konkrete barn, når det er nødvendigt.

• På personalemøderne skal vi gensidigt informere om barn og forældre.

• Vi skal være ekstra opmærksomme på, om forældrene får/søger sig relevante informationer.

• Vi kan bruge følelsesfiguren, som barnet farvelægger: