Bevægelsespolitik

GRUNDRAMMEN FOR HELE VORES

 BEVÆGELSESPOLITIK ER:

”At vi har det sjovt, når vi bevæger os - og pulsen må gerne være høj”

Flere og flere undersøgelser viser, at jo mere børn/mennesker bevæger sig, des bedre udvikler de sig, og des bedre bliver deres indlæringsevne. Derfor prioriterer vi at børnene får så mange forskellige motoriske udfordringer i løbet af deres tid i Børnehuset som muligt, svarende til deres udvikling. På den måde styrkes de i:

  • At de kan
  • Troen på deres egen kunnen
  • De har lyst til at lære mere
  • Og ikke mindst at de oplever glæden ved at bevæge sig.

Vi ser motorik som et meget vigtigt grundlag for børnenes videre udvikling både fysisk, psykisk, socialt og indlæringsmæssigt. Vi bruger meget vores legeplads, hvor der er god plads til, at børnene kan cykle, løbe, klatre, gynge, hoppe på trampolin o.s.v., o.s.v. Alt sammen efter evner og interesser. Vi laver ”spontane” aktiviteter som kapløb rundt om huset og kropsrock, hvor vi danser og bevæger os til musik og arbejder de forskellige led og muskler igennem.

Vi tager på ture, hvor der er motoriske udfordringer.

F. eks.:

  • ”Jeg kan godt holde til at gå på mine ben”
  • ”Det er svært, men jeg kan godt holde balancen ned ad bakken”
  • ”Jeg kan godt klatre over denne forhindring”
 
Sidst opdateret 3. maj 2017